MN Auto

Køb, salg, bytte af motorcykler, biler, ATV'er og campingvogne

 

Åbningstider

  • Man 8.00 - 16.00
  • Tir 8.00 - 16.00
  • Ons 8.00 - 16.00
  • Tor 8.00 - 16.00

 

  • Lør, 03-05: Efter aftale
  • Søn, 04-05: 10:00 - 13:00
Ring på 98 26 24 24
Kontakt

Om MN Auto

Hos MN Auto kan du godt forvente en god handel med garanti. Du får altid en fair byttepris på din brugte motorcykel, bil, knallert, ATV eller campingvogn. 

Hvorfor - MN Auto Tylstrup?

Hvorfor handle her hos MN Auto Tylstrup ApS i Nordjylland?
Herunder får du et overblik over vores værdier samt hvilken sikkerhed du har, når du handler hos os.

Vores kerneværdier er:

  • GARANTI 
    Vi tilbyder 6 - 36 måneders FULD GARANTI på køretøjer - ud over de påkrævede 24 mdr. reklamationsret
  • TILLID
    Vi er PÅLIDELIGE - også efter endt handel
  • SERVICE
    Altid klar til at give god KUNDESERVICE - både i butik og online


Garanti

Når vi skriver “med Klargøring og garanti” - hvad betyder det så?
Hvis du har købt din nye motorcykel med klargøring & garanti hos os, lægger vi stor vægt på at dette punkt er i orden!

Vores værksted sørger for at din motorcykel lever op til aftalen.
En motorcykel købt med klargøring & garanti, gennemgår altid et service og en grundig gennemgang, hvor sliddele også bliver kontrolleret og udskiftet om nødvendigt.

Vi går meget op i, at du ikke render ind i uforudsete udgifter efter købet.
For at komme dette på forkant, har vi indført følgende, som altid er med i købet ved “klargøring & garanti”.

  • Komplet olieservice, uanset alder & km fra sidste service
  • Kontrol & rensning af luftfilter
  • Kontrol af tændrør
  • Kontrol af bremsevæske
  • Kontrol af drivrem

Dertil kommer der selvfølgelig kontrol af bremser, lys, styretøj osv. hvor der altid bliver udskiftet til nyt, hvis det er nødvendigt.
Vores garanti gælder for ALT på motorcyklen - fra glødepærer til motor!

 

Sikkerhed

DÆK er en essentiel del af sikkerheden som motorcyklist, derfor har vi ekstra fokus på at sende dig forsvarligt afsted.

Værkstedet går ind og aflæser alderen & mønsteret på dækkene.
Hvis de trænger til en udskiftning, bliver dette altid gjort uden beregning.
De har 3 kriterier, som de kigger efter inden et evt. dækskifte:

  1. ALDER
    Vi leverer ikke motorcykler, der har dæk monteret med en alder på over 5 år.
    Dette gør vi, så du som kunde altid er 100% sikker på, at det du køber er i orden.
  2. MØNSTER
    Alle sliddele, herunder dæk skal som minimum kunne køre indtil næste service uden bekymringer.
    Uanset mønsterdybden skifter vi altid dækket, hvis det er over 5 år gammelt.
  3. SLIDTAGE
    Hvis dækket er ujævnt slidt og har direkte ”flat-spots” eller er hakket, bliver det selvfølgelig også udskiftet - for at bevare den optimale sikkerhed ved kørsel. 

 

Tillid

Vi ser ofte, at tidligere kunder vender tilbage med et smil, når de overvejer at skifte motorcykel.
Dette er noget både salgsafdelingen og værkstedet er særdeles glade for!
Vi sætter nemlig en ære i, at sørge for kunden har den bedst mulige oplevelse med en handel hos os.

 

Kundeservice

Her hos MN Auto Tylstrup ApS gør vi vores bedste for, at du altid får en fair og personlig behandling, hver eneste gang du handler hos os, underordnet hvad du har købt.

Tingene skal være i orden!
Hvis du skulle komme ud for, at der skal udføres en garantisag eller reklamation, så tøv endelig ikke med at kontakte os.
Det koster aldrig noget ☺️

 

Hvem er vi?

  • Finn

    Finn

    Direktør og indehaver

    92 15 41 26

    I 2002 startede han MN Auto, hvor det egentlig begyndte med biler.

    Herefter fangede passionen for motorcykler Finns interesse - hvilket har resulteret i, hvad MN Auto Tylstrup står for i dag og han er stadig høvding i bygningen.

    Du kan kende ham på de hæleløse træsko og det høje tempo de sætter for dagen.

    Finn bor med konen Tinna og de to hjemmeboende børn, lige ved siden af butikken.

    I dag beskæftiger Finn sig hovedsageligt med salg af motorcykler, indkøb af nye motorcykler samt behandling af registreringsafgift.

  • Jonas

    Jonas

    Salgskonsulent og koordinator

    92 15 24 20

    Jonas har stor passion inden for motorcykelverdenen og har tidligere arbejdet som mekaniker. Her hos os arbejder han med salg, indkøb og booking på værkstedet.

    Han har arbejdet en del med testere, kodning og strøm, så han er fagligt dygtig til opgaver, som kræver lodning og teknisk viden indenfor strømkredsløb.

    Ydermere står han for daglig opdatering af annoncer og kommunikation med kunder og leverandører.

    VI ser utroligt sjældent en sur eller uoplagt Jonas.

  • Mai-Britt

    Mai-Britt

    Kontor-blæksprutte

    98 26 24 24

    Hun er blæksprutten i firmaet.

    Den mest brugte sætning her i huset er “det finder Mai-Britt ud af”.

    Hun er arbejds-mor for os alle sammen og står med administration, bogholderi og marketing.

    Det er hende som står for vores sociale medier og billederne vi bruger på vores hjemmeside.

    Udover at være arbejdsmor, er hun også hundemor til Holger, som I måske har set i butikken.

    Hun har selv kørt en del motorcykel, også Road Race.

  • Jens

    Jens

    MC mekaniker

    92 15 38 85

    Jens er vores Harley-Davidson mekaniker, hvilket han klarer ret godt.

    Han startede selv ud med sin første Harley-Davidson som 21-årig tilbage i 2001 og har derefter haft en del modeller forbi sin garage, alt fra Shovelhead og EVO til Twincam.

    Han står for en stor del af service og reparationer på vores Harley-Davidson motorcykler, samtidig med han laver japanske motorcykler en gang imellem.

    Han er det uundværlige led mellem salg og værksted, med en ordenssans som vi alle nyder godt af.

    Både pakningen af opvaskemaskinen og værkstedet står snorlige!

  • Allan

    Allan

    Lagerassistent

    Vores evigt positive hygger, som altid har et smil til overs.

    Hans vigtigste ansvarsområde er, udover at have styr på at lageret er i orden, at sørge for der er kage om fredagen -og uddeling af krammere.

    Han er altid i godt humør og generelt en positiv attribut og kører selv Harley i sin fritid.

  • Lucas

    Lucas

    Værkstedassistent

    Er der en mindre opgave på værkstedet eller pasning af de udendørs områder, er det Lucas vi sætter på det.

  • Lia

    Lia

    Piccoline

    Hun er den som har ansvaret for alle de ting i dagligdagen, som hjælper til at holde butikken og kontorer pænt, rent og rart at være i.

    Lia pakker ud og sender diverse pakker afsted, fylder op på lagrene og så er hun den eneste, som har fået lov til at arbejde i turkis arbejdstøj.

  • Bacon

    Bacon

    Velkomstkomite

    Vores mindste ansatte med det største ego og lugt for tre.

    Den sureste lyd i dette postnummer. Han har dog aldrig gjort nogen noget - han er vældig sød, når han har hilst velkommen med lyd på.

    Han bor hjemme hos Finn.

  • Holger

    Holger

    Butiks- og værkstedsmaskot

    Altid klar på en venlig velkomst til alle der kommer ind af døren.

    God ergonomisk klappehøjde - kan anbefales.

Sådan finder du vej til MN Auto

Du kan se på kortet herunder, hvor vi bor. Hvis du klikker på 'knappenålen', åbnes kortet i Google Maps, hvor du kan lave ruteplanlægning osv. Den korte udgave er:

Hvis du kommer fra nord 

  • Tag frakørsel 8 på motorvej E39.
  • Tag 1. vej mod Blokhus i rundkørslen og følg vejen ca. 500 meter.

Hvis du kommer fra syd 

  • Tag frakørsel 8 på motorvej E39.
  • Tag 4. vej mod Blokhus i den første rundkørsel.
  • Tag 1. vej mod Blokhus i den næste rundkørsel og følg vejen ca. 500 meter.

Husk lige at ringe på 98 26 24 24 og lave en aftale først. Det er ærgerligt at køre forgæves.

Åbningstider

SALG
JonasDirekte nr. 92 15 24 20
FinnDirekte nr. 92 15 41 26

VÆRKSTED
JensDirekte nr. 92 15 38 85